Efter at have behandlet dommer Ruth Bader Ginsburgs bortgang, kan du være tilbøjelig til at smuldre til en bunke på dit nyligt ombyggede køkkengulv, men der er mere nyttige måder at opretholde RBGs arv. Nemlig købe noget ejendom.
Indtil relativt for nylig var kvinder i USA udelukket fra en række borgerrettigheder (retten til at arbejde, til at stemme, til at have en bankkonto, til at have et kreditkort) i det auspicier, at det var for deres egen beskyttelse. Dette omfattede at få et realkreditlån, eje ejendom og eksekvere et dødsbo - det sidste vrøvl, som Ginsburg kom frem i lyset af, da hun skrev sin første højesteretssag i sagen Reed v. Reed (1971) som frivillig advokat for American Civil Liberties Union. Det forfatningsmæssige spørgsmål ved hånden: Om en stat automatisk kunne udskyde mænd over kvinder som bobestyrer. Kendelsen fra (helt mandlige) Højesteret: Nej. Det var første gang, en statslov blev slået ned på grund af kønsdiskrimination.
Det var kun begyndelsen på RBGs elegante, grundige og omhyggelige udskæring af et forældet system, der behandlede mænd og kvinder forskelligt baseret på arkaiske stereotyper.
På trods af løn- og mulighedersgab er der sket nogle fremskridt. Kvinder på tværs af socioøkonomiske klasser tilmelder sig og gennemfører en efterskole og vokser i arbejdsstyrken mere end mænd. Løsning af velstandskløften burde være den næste. En 2020-rapport fra Lending Tree, baseret på Census Bureau-data, fandt, at i USA's 50 største metroområder ejede enlige kvinder flere hjem end enlige mænd. Men generelt halter kvinder stadig bagefter mænd i ejendomsinvesteringer - en af de bedste chancer for at opbygge velstand og påvirke lokalsamfundene positivt. Køb af ejendom øger kvinders kollektive forhandlingsstyrke og udligner vilkårene for fremtidige generationer.
Loven handler i Justice Ginsburgs termer om menneskers liv og forhåbninger. Igen og igen understreger hendes briefs, afgørelser og udfordringer til systemet et større budskab: Vi klarer os alle bedre, når lighed og lighed udvides til alle.
