

Store kobbergryder fyldt med kageruller; skæreknive opstillet på magnetstrimler; bageplader bekvemt gemt i et skab ved siden af ovnen - disse var et par af Julia Childs tricks til at holde orden i køkkenet. Selvfølgelig er hendes mest kendte løsning pegboard-væggen, en pålidelig opbevaringsmetode, der lever videre i dag i et Melbourne-køkken designet af arkitektfirmaet Kennedy Nolan. "Julia Child appellerede til ejerne, ikke kun fordi hun er en super kok, men fordi hun kunne lide at have ting omkring sig," siger hoveddesigner Rachel Nolan. "Hun behøvede ikke at gemme det hele væk."
Tro mod hjemmets rødder fra midten af århundredet er køkkenet adskilt fra de tilstødende opholds- og spisestue. I stedet for at vælte væggene for at skabe en åben grundplan, beholdt arkitekterne fodaftrykket som det var, da de opdaterede rummet. "Det er lige meget, hvis ting er udeladt," siger Nolan om fordelen ved at have et lukket rum. Velslidte gryder, handy si og geometriske skærebrætter giver væggene en ekstra portion personlighed uden nogensinde at virke rodet.
Del for at erobre

I stedet for at montere en stor, solid plade, opdelte arkitekterne funktionen i tre sektioner. Borderne giver rummet en grafisk kvalitet, men de giver også ekstra opbevaring. Afsatserne fungerer effektivt som åbne hylder, et sted at stille små røreskåle og krydderier.
Lager op på S-kroge

Et pegboard er omtrent så lavteknologisk, som du kan få med hensyn til organisation. Gryder og pander dingler fra klassiske S-kroge (du ved, de buede fastgørelsesanordninger, du normalt finder i en garage). "Det er et ret universelt, gammeldags system," siger Nolan.
Tænke ud af boksen

Spartler og skeer, der ellers ville være proppet i en skuffe, er ophængt i en metalstang, der er fastgjort til bunden af den grønne ramme. Andre steder giver magnetstrimler og en anden lille pladeboks nem adgang til knive og dyrebare støbejern.
Se til fortiden

Pindebrættets mørkegrønne nuance spiller fint sammen med de fremtrædende ternede fliser, der bruges i hele køkkenet og strækker sig ud til alfresco morgenmadsbaren, som kan tilgås gennem et enkelt-rude gasfjedervindue. "Farvekombinationen er ret nostalgisk," forklarer Nolan. "Det skæver ikke for retro, men det hentyder til et bestemt tidspunkt."